Kjoler i foråret 2022

Uden du bemærker det, bliver dagene langsomt længere og lysere, og om lidt titter vintergækker og påskeliljer op fra jorden.

Foråret er på vej! Det betyder, du kan begynde at drømme om lette kjoler og mindre overtøj.

Men hvilke trends skal du holde øje med i foråret 2022? Læs med og få en smagsprøve på, hvilke forårskjoler du helt sikkert vil komme til at elske i 2022.

Firkantet hals og orange miniblomster

En elegant og forårsfrisk kjole med firkantet halsudskæring og pufærmer. Stoffet er 100% viskose og har en smuk orange farve, som er en af de helt store modefarver i foråret 2022. Hop med med på trenden i en orangeblomstret kjole som denne.

Gør kjolen til din egen

Flæseærmer og lysegrøn

Flæseærmer og V-hals giver plads til masser af frisk forårsluft på dine arme og hals. Det lysegrønne stof er 25% hør, som gør kjolen ekstra sommerlig. En ensfarvet kjole er perfekt at kombinere med mønstrede items som et par stribede strømpebukser eller en printet langærmet bluse under kjolen.

Gør kjolen til din egen

Stropkjole i rosa blomsterprint

Denne kjole har tynde spaghettistropper og går ned til anklerne. Det rosa stof er 100% polyester og falder smukt ned langs kroppen. Kjolen kan styles med en langærmet bluse eller skjorte under kjolen, så du er klar til en lun og solrig forårsdag.

Gør kjolen til din egen

Tætsiddende kjole med grønne blomster

Den grønne trend fortsætter ind i foråret 2022 og kommer i mange nuancer: Lime, græs, army, pastel og mint. Der er helt sikkert en grøn farve, som passer til dig. Denne kjole har en smuk klar farve med abstrakt blomsterprint. Stoffet er i bomuld og elastan, som gør kjolen blød og strækbar.

Gør kjolen til din egen

Sløjfehals og multifarvet print

En cool og farverig kjole med T-shirt-ærmer og en sløjfe, som bindes i halsen. Det blomstrede stof er 100% viskose, som gør kjolen let og behagelig at have på. Det småblomstrede print vil passe perfekt ind i forårsgarderoben 2022, hvor romantiske print bliver et sikkert hit.

Gør kjolen til din egen